GALLERI MED UDSIGT: INTERVIEW MED JACOB BJØRN
I september 2014 slog Jacob Bjørn for første gang dørene op til sit nye galleri i det nedlagte Ceres-bryggeri ikke langt fra Aros i centrum af Aarhus. Han har tidligere drevet galleriet Lunchmoney, men valgte sidste år at forlade de beskedne lokaler i Vestergade til fordel for den industrielle charme i det gamle bryggeri. Magasinet Kunst har mødt ham til en snak om kunst og kunstnere og kunsten af drive galleri i det 21. århundrede.
Med Lunchmoney havde du fokus på den talentfulde undergrund og unge upcoming-kunstnere. Nu sidder du på en af Aarhus’ mest spektakulære adresser med et tætpakket udstillingsprogram med international profil. Hvad fik dig til at tage det store spring?
”Jeg er drevet af lysten til at skabe en udstillingsplatform for min egen generation. Det lille galleri i Vestergade var et fint trinbræt, men jeg fandt hurtigt ud af, at jeg var nødt til at gå linen ud og åbne et større og mere ambitiøst galleri under eget navn.”
Hvorfor valgte du Aarhus? Ville København eller Berlin ikke have været et mere oplagt valg for så stor en satsning?
”Jeg er overbevist om, at hvis man er dygtig nok som gallerist, så betyder det ikke så meget hvor galleriet ligger. Jeg tror det har langt større betydning om galleriet leverer et relevant udstillingsprogram og formår at kommunikere det ud til et interesseret publikum. Derudover er jeg meget glad for Aarhus. Det er en by med et kæmpe potentiale og Aarhus er min platform. Derfor var det også naturligt, at blive her i byen.”
Kan du prøve at beskrive galleriets profil?
”Galleriet er ungt, internationalt, ambitiøst og langsomt. Det første handler om kunsten. Jeg arbejder inden for emerging art-kategorien, og de fleste af de udstillede kunstnere er fra enten USA eller Skandinavien. Det vil jeg holde fast i. Det sidste handler om den måde jeg ønsker at drive galleriet på. Det er indlysende, at galleriet i de første år vil befinde sig i en etableringsfase. Vi har haft nogle fine udstillinger allerede, og der er naturligvis mere i vente, men der vil nok gå noget tid, før galleriet for alvor er ankommet.”
Du har netop truffet aftaler fire yngre kunstnere og repræsenterer nu Ted Gahl og Nick Theobald fra USA og de to danske kunstnere Jan S. Hansen og Søren Sejr. Hvorfor har du valgt netop dem?
”De er dygtige og talentfulde, og de arbejder på et højt kunstnerisk niveau. Det er selvfølgelig det vigtigste. Samtidig betyder det noget, at de repræsenterer en vis forskellighed. Ted Gahl og Søren Sejr er malere, mens Nick Theobald og Jan S. Hansen på hver deres måde er dygtige konceptualister.”
Hvilke kvaliteter leder du efter, når du udvælger værker til galleriets udstillinger?
”Det er svært at svare entydigt på. Forskellige genrer og medier kræver forskellige udvælgelseskriterier. I et forsøg på at generalisere kan jeg sige, at jeg altid søger det helstøbte værk. Det værk hvor kunstnerens intention med værket skinner igennem. Udvælgelsen foregår i et samarbejde med kunstneren, og min dagsorden er selvfølgelig at vise både formatet og potentialet i den enkelte kunstner.”
Oplever du, at du er i direkte konkurrence med de mere etablerede danske gallerier, eller udfylder du en ledig plads på den danske galleriscene?
”Jeg ved ikke om jeg udfylder en ledig plads, men jeg har skabt et galleri i en region af Danmark, hvor der ikke var et lignende galleri i forvejen. Jeg har et fint kollegialt forhold til de andre gallerier i branchen og arbejder godt sammen med flere af dem. Vi er naturligvis konkurrenter, men der er stadig en udstrakt grad af gentlemanship i branchen.”
Mange især yngre kunstnere er blevet opmærksomme på mulighederne for at nå ud til et større og i mange tilfælde også internationalt publikum via de sociale medier. Hvordan forholder du dig til denne udvikling?
”Jeg er selv en del af den og bruger de sociale medier i galleriøjemed. For mig at se er der dog en dobbelthed i det. På den ene side er de sociale medier, fx Instagram, meget nyttige i forhold til at hente inspiration og se, hvad kunstnere og gallerier i andre lande er optaget af. Men det er netop også dette, der er de sociale mediers bagside. Det kan gå for stærkt på de sociale medier, og det er ikke alle kunstnere og andre aktører i kunstbranchen, der formår at holde igen. En kunstner kan blive hypet på de sociale medier uden at have kvaliteten eller potentialet, så kunstnerne og gallerierne skal tænke sig godt om.”
Oplever du at de danske gallerier er pressede af de nye digitale muligheder og det øgede internationale fokus?
”Nej, det gør jeg ikke. Tværtimod. Det gør blot, at danske kunstnere har større mulighed for at komme til udlandet og udstille og at galleriets køberkartotek kan blive mere internationalt ”
Hvor er samtidskunsten på vej hen?
”Jeg kan jo kun tale for mig selv, men jeg ser den kommercielle ende af samtidskunsten som lidt af en hybrid i de her år. Der er både fokus på en form for neo-materialisme, som peger tilbage til 70’ernes amerikaner-minimalisme. Men samtidigt er den varmere figurative kunst også ved at røre på sig igen. Det er en spændende tid, hvor der ikke kun er én retning, der er hot. Jeg håber, det fortsætter sådan. Jeg er tilhænger af en atmosfære, der hylder vidt forskellige retninger og stilarter på én og samme tid.”
Hvad kan vi forvente Galleri Jacob Bjørn i de kommende år?
”Udstillinger af danske og internationale kunstnere, som er toneangivende indenfor det kunstneriske felt de opererer indenfor. Der vil også blive knyttet flere kunstnere til galleriets faste program. To udenlandske kunstnere er på vej ind i galleriet as we speak. Desuden vil jeg fokusere på udenlandske messer i de kommende år. Vi starter her til juni på VOLTA under Art Basel med en solo-udstilling med Ted Gahl. Og så tager vi den derfra.”
Billedserie fra Søren Sejrs soloudstilling STROKES hos Jacob Bjørn
Læs mere på www.jacobbjorn.com
Interviewet har tidligere været bragt i Magasinet Kunst 3/2015.
Tekst og foto: Ulf Dalvad Berthelsen