LARRY CLARK: TÆT PÅ VIRKELIGHEDEN
De syner ikke af meget på endevæggen i det store imødekommende udstillingslokale på Brandts. Ti undseelige fotografier i fine gråtoner. Men de er både berømte og berygtede. Fotografierne fra Tulsa. Fotoreportagen hvor Larry Clark uden blusel lader kameralinsen stille skarpt på en gruppe småkriminelle stofmisbrugeres dionysiske undergangsorgie. Og han er selv med som både deltager og iagttager. En art gonzo-fotografi, der med lige dele kompromisløshed og selviscenesættelse skildrer ungdommelig dødsdrift for fuld udblæsning.
Fotografierne vakte stor opstandelse, da de blev udgivet i bogform i 1971. De var grænseoverskridende og chokerende, og det er de for så vidt stadig. Fotografierne af spædbarnet der skal begraves og den gravide pige, der i hammershøisk belysning stikker kanylen i armen er uhyrlige og hårrejsende. Men de er også noget andet. For som så mange af de store fotografer fra Guds eget land er Larry Clark tættere på virkeligheden end på Gud. Her er ingen metafysiske implikationer. Reportagen er ikke en martyrberetning. Tværtimod. Det er en beretning om handling og konsekvens. En frihedserklæring og en hedonistisk fuck-finger til 70’ernes bornerte småborgerskab. Lige midt i bibelbæltets blødende hjerte.
Måske er Larry Clark blevet klog af skade. I hvert fald hviler der en anderledes mistrøstig atmosfære over udstillingens anden del. Der er noget forstemmende over unge Jonathan Velasquez’ ørkenvandring fra flabet pubertetsdreng til alvorlig ung mand. Lømlerne poserer selvbevidst. Nye fester, nye veninder og nye drengestreger. Der er masser af solskin og masser af attitude. Men intet sker. De larmer og provokerer. Går på stranden. Mooner sagesløse bilister. Og keder sig.
De store farvefotografier overlader intet til fantasien. Morgenhår og dårlig hud. Alt kan ses. Her er intet formildende soft glow. Den æstetiske fingerspitzengefühl der gjorde Tulsa-seriens frastødende motiver dragende er erstattet af en naturalistisk råhed, der gør udsigtsløsheden frastødende. Her er det ikke Dionysos men Sisyfos, der er på arbejde.
Skrevet af Ulf Dalvad Berthelsen
Mere om Larry Clark: http://www.americansuburbx.com/channels/l/larry-clark
