STJERNEDRYS

Det vrimler med store internationale stjerner på de danske kunstmuseer. Ai Weiwei har netop udstillet på Louisiana, Yael Bartana og Andreas Gurski udstiller der nu, Tony Oursler udstiller på Aros, og Arken har fået sit helt eget skræddersyede Damian Hirst maleri.

Også på Kunsten i Aalborg er der fint besøg. Her kan man for tiden se den britiske kunstner Marc Quinn, der sammen med bl.a. Damien Hirst var en del af den kreds af kunstnere, der sidst i firserne og op gennem halvfemserne blev kendt som Young British Artists.

Marc Quinns univers er befolket af groteske figurer i bronze og marmor. Kontrasten mellem det vanskabte og deforme og de glatte, silkebløde overflader er til at få øje på. Skulpturerne er omgivet af store superrealistiske vanitasmotiver. Nogle i overdådige pangfarver, andre i sort/hvid sjasket til med maling. Det skønne og det hæslige hånd i hånd.

Tematikken giver mindelser om Christian Lemmerz-udstillingen Genfærd på Aros. Død og lemlæstelse i skøn klassicistisk iklædning. Men chokket og provokationen udebliver hos Marc Quinn. Man føler ikke fysisk ubehag. Måske er det også meningen. Måske er diskrepansen mellem form og indhold en opfordring til rummelighed og accept af det abnorme.

Måske og måske. Eksistens, køn, identitet. Livets store spørgsmål hænger i luften. Og der bliver de hængende. De preller ligesom af på de glatte overflader og den lækre lydefri indpakning.

Tekst og foto: Ulf Dalvad Berthelsen

 

Facebook Twitter

Comments are closed.