ABSTRAKTION & STOFLIGHED
Aestet.dk har tidligere skrevet om en gryende interesse for abstrakte udtryksformer blandt yngre og up-coming kunstnere. Denne tendens bekræftes af to aktuelle soloudstillinger på henholdsvis Henningsen Gallery og Galleri Jules Julian. Hos Henningsen kan man se Rasmus Høj Myginds udstilling Transparency, og hos Jules Julian kan man se Morten Ernlund Jørgensens udstilling Nye Arbejder.
Fællesnævneren er abstraktion og stoflighed. Begge kunstnere synes at stræbe efter den rene abstraktion helt og aldeles frigjort fra betydningsbærende elementer og referencer. Begge kunstnere arbejder også eksplicit med materialet, og stofligheden er et tema på begge udstillinger. Når repræsentationen suspenderes, er der ikke andet tilbage for publikum at iagttage end sporene af fremstillingsprocessen. Dette skal i Myginds tilfælde forstås meget bogstaveligt. Myginds billeder er fremstillet ved at præparere et lærred med farvepigment og efterfølgende støvsuge lærredet. Det, vi ser, er med andre ord sporene af det, der ikke er der længere.
Det er som om de begge afsøger grænserne for abstraktionen som metode. Hvor lidt kan man nøjes med? Er det en tilstrækkelig betingelse for et kunstværks eksistens, at der foreligger en kunstnerisk intention og en arbejdsproces? Tvivlen synes gemme sig i titlerne på begge udstillinger. Mygind taler om transparens. Transparens er en tilstand. Det er ikke noget man kan se. Det er noget man kan se igennem. Det der ikke er der. Det der er støvsuget væk. I fin forlængelse af dette taler Jørgensen om ‘nye arbejder’ – ikke ‘nye værker’. Arbejdet er processen – værket er resultatet.
Tekst og foto: Ulf Dalvad Berthelsen
ABSTRAKT BLIVER DET NYE SORT
Det figurative, det performative og det interagerende har efterhånden domineret både den danske og den udenlandske kunstscene i mange år. Kunstnere som Malene Landgreen, Ellen Hyldemose, og Nils Erik Gjerdevik har ganske vist holdt fanen højt, og yngre kunstnere som Sergej Jensen og Ferdinand Ahm Krag har også markeret sig stærkt, men generelt har den abstrakte kunst ikke fyldt meget på gallerier og museer i de senere år.
Det er derfor interessant, at det abstrakte udtryk er stærkt repræsenteret på dette års udgave af Kunstnernes Efterårsudstilling (KE11). De årligt tilbagevendende censurerede udstillinger plejer nemlig at være et udmærket sted at tage temperaturen på kunstscenens græsrødder.
Michael Kvium har engang sagt, at kunst ikke handler om, hvordan det er at være menneske, men om, hvordan det føles at være menneske. Det er muligvis rigtigt, men kunst handler også om betingelserne for at være menneske.
På KE11, der i år er tilbage i Den Frie Udstillingsbygning, finder man flere fine eksempler på dette. Der er bl.a. stærke bidrag fra Thea Grastrup-Hansen, Mathilde Duus og Eske Rex. Væk er følelser, kropslighed og uskarp hverdagsrealisme, og tilbage er klare og præcise undersøgelser af temaer som rumlighed, mulighed og materiale.
Skrevet af Ulf Dalvad Berthelsen
Foto: Eske Rex
