ANDREAS GURSKI: SUPERSTAR
Fotofænomenet Andreas Gurski, der frem til maj kan ses på Louisiana, cementerede i efteråret sin position som kunstfotografiets absolutte superstar. Det gjorde han, da hans fotografi Rhein II blev solgt for intet mindre end 4,3 millioner dollars på en auktion hos Christies i New York. Fotografiet er således verdens dyreste, og selv om prisen ikke er noget at regne i sammenligning med vurderingen på fx Louisianas Giacometti skulpturer, er det alligevel et bemærkelsesværdigt hammerslag ikke bare for et fotografi men for et samtidskunstværk i det hele taget.
Prisen er dog ikke det eneste bemærkelsesværdige ved Gurskis fotografier. De er også bemærkelsesværdigt detaljerede og ikke mindst bemærkelsesværdigt store. Særligt det sidste er udsædvanligt, fordi fotografier normalt ikke er så store, at deres fysiognomi påvirker oplevelsen. Det gør den imidlertid i Gurskis tilfælde. De enorme billedflader på op til 10m2 lader sig ikke overskue i et enkelt blik, og man er nødt til at bevæge sig adskillige meter for henholdsvis at studere detaljerne og at overskue motivet.
Den omfattende udstilling favner omtrent et kvart århundrede, og der er stor forskel på fotografierne. Der er dusede mennesketomme naturfotografier fra 80’erne og 90’erne. Der er komplekse farvemættede skildringer af massebegivenheder fra 00’erne og der er flimrende meditative storbyfotografier fra 10’erne.
Motiverne er mange, men de kredser alle om mennesket og naturen. Nogle gange mest om mennesket og nogle gange mest om naturen og nogle gange mest om menneskets aftryk på naturen. I Ruhrtal og Mülheim an der Ruhr, Angler forstyrres den romantiske længsel af civilisationen, der kløver naturen med motorveje og broer. I Pyongyang IV og Madonna I opløses menneskemylderet i farver og abstrakte former, og i Bangkok V ser man umiddelbart storbyens lys spejle sig i vandet og først derefter, når man kigger bedre efter, sporene af den menneskelige tilstedeværelse.
Gurskis højt berømmede hyperrealisme er i bogstaveligste forstand større end virkeligheden. Fotografierne er digitalt manipulerede og virkeligheden komprimeret. Fotografierne er fantastiske. Teknisk brillante. Men der er noget underligt ved dem. En besynderlig stilhed. Hvor er støjen fra de hundredvis af arbejdere? Hvor er brølet fra koncertpublikummet? Hvor er den infernalske larm fra motorvejen og racerbanen? Hvor er lydene fra museumsgæsterne?
Andreas Gurski-udstilling på Louisiana Museum of Modern Art, Installation shot, Foto: Brøndum & Co/Poul Buchard
Fotografierne fastfryser sublime øjeblikke og skaber dermed en art vakuum. Beskueren bevæger sig rundt i en æstetisk glasklokke tømt for hverdagslivets attributter. Her er hverken røg eller støj eller fedtede oliefingre. På denne måde løsnes båndene til den virkelighed, der nødvendigvis er udgangspunktet for ethvert fotografi, og Gurski formår via sin æstetiske praksis at vriste sig fri af forudfattede forestillinger om fotografiets midler og muligheder.
Skrevet af Ulf Dalvad Berthelsen
Fotografierne er venligst stillet til rådighed af Louisiana www.louisiana.dk
