IVAN ANDERSEN: ALLE FORLADER KOMFORTZONEN
Hvis man kaster et blik på samtidskunstens brogede gadebillede, er der noget nærmest provokerende over Ivan Andersens insisteren på de traditionelle dyder. Olie på lærred. Gedigne materialer. Man kan oven i købet se, hvad det forestiller.
Og han indtager outsiderrollen med stil. Som en desperado i det vilde vesten rider han med bulder og brag gennem parcelhuskvarterene og sprænger forestillingen om småborgerlig idyl i stumper og stykker. Han bruger bare ikke dynamit. Han bruger pensel og malertape og et eksplosivt billedsprog.
Hvis man tror det er løgn, kan man bare tage til Skive. Her kan man nemlig formedelst tyve kroner få lov at se det, der indtil videre tegner til at blive en af årets bedste maleriudstillinger.
De mange malerier folder sig flot ud i de lyse sale. Ægte kunst på væggen. Ingen installationer hér. Og dog. For der er noget på færde. Lænestolen og kaffekoppen og tv’et har materialiseret sig i museets mørke hjerte. I dagligstuen. Middelklassens komfortzone.
Genstandene er velkendte. Lænestolen har altid spillet en væsentlig rolle i Ivan Andersens billedunivers. Topmålet af tryghed. Befriet for ansvar og forpligtelser kan man læne sig tilbage og lade sig omslutte på sikker afstand den ituslåede virkelighed på den anden side af skærmen. Men bastionen vakler. Rummet er i opløsning, og perspektivet forvrænges, alt imens verden udenfor siver ind gennem sprækkerne.
Ivan Andersen balancerer på en knivsæg mellem dystopi og fremskridtstro. Fortællingen om den menneskelige tilværelse får en tur med tæppebankeren, og sømmene trækkes ud af vores fasttømrede forestillinger om det gode liv. Gennem hans kalejdoskop konfronteres vi med et splintret og fragmenteret billede af virkeligheden, hvor grænserne mellem hjemmet, parcelhuskvarteret, byrummet og det virtuelle rum flyder ud.
Men det er et billede. Og hvis man kradser lidt i overfladen, kommer et ternet tomrum til syne. Den digitale repræsentation af intetheden – men også af muligheden. Der er plads til meget, hvor der ikke er noget i forvejen. Et kreativt tomrum der kan fyldes ud, hvis man ellers kan få sig lettet fra lænestolen. Det er op til dig. Men giv agt! For alt kan ske, når Ivan Andersen sporer hesten, og jager os ud af komfortzonen.
Tekst og foto: Ulf Dalvad Berthelsen
