UENDELIGE RUM
Hvis man går og undrer sig over, hvordan uendeligheden ser ud, har man denne sommer ikke mindre end tre muligheder for et smugkig: Yayoi Kusamas ‘Gleaming Lights of the Souls’ på Louisiana, Thilo Franks ‘The phoenix is closer than it appears’ på Kunsten i Aalborg, og Olafur Eliassons ‘Din blinde passager’ på Arken.
Værkerne af Kusama og Frank er beslægtede i den forstand, at de begge frembringer illusionen om uendeligt rum vha. et af illosionist-fagets ældste tricks: Begge installationer består i bund og grund af rum, hvis flader er beklædt med spejle. Et lidt dristigt valg vil nogen nok mene. Enhver, der har set spejlsalen på Versailles, et spejlkabinet i en forlystelsespark eller Olafur Eliasons installation ‘Omgivelser’ i kælderen på Aros, vil nemlig allerede have oplevet forbløffelsen over den spektakulære effekt.
Denne udfordring tager de to kunstnere op på meget forskellig vis. Kusamas installation er mørk og kontemplativ. Man glemmer sig selv og sin rolle som beskuer, når man træder indenfor i hendes univers. Kropsbevidstheden udviskes, og ens tanker fortaber sig i de myriader af lysende sjæle, man kan se, så langt øjet rækker. Hos Kusama ser man illusionen, ikke spejlene.
Dette gælder ikke hos Frank. Her er alt oplyst, og man bliver som beskuer en både aktiv og synlig del af installationen. Idet man træder indenfor og sætter sig på den gynge, der ud over beskueren, spejlene og nogle lyskilder er installationens eneste bestanddel, bliver man omgående installationens dynamiske midtpunkt. Og man bliver det i helt bogstavelig forstand, for når man begynder at gynge, ser man intet andet end sig selv og sine bevægelser multipliceret i det uendelige.
Begge installationer er flotte, men Kusamas fremstår med mere tyngde end Franks, der ikke helt formår at vriste sig fri af fornemmelsen af trick. Det mest originale ved Franks installation er, at den også er beklædt med spejle udenpå. Hvis man gør sig lidt umage med sin placering i rummet, kan man godt få fornemmelsen af, at man ikke kan se den, og man har således et rum, der synes usynligt udefra, men uendeligt indefra.
Elliason, der i øvrigt er Franks mentor, går radikalt anderledes til værks. Elliasons installation består af en 90 m lang tunnel, der er fyldt med tæt tåge oplyst i forskellige farver. I stedet for at illudere uendeligt udsyn, blokerer han vores udsyn. Sigtbarheden er ca 50 cm, og påvirkningen af rumfornemmelsen er voldsom og temmelig overvældende. Fornemmelsen af rummets størrelse skifter med lysets kulør, og især, når man træder ind i området med hvidt lys, føles rummet uendeligt.
I modsætning til Kusamas installation er en tur i Eliasons tunnel i høj grad en fysisk oplevelse. Vores sanseapparat udfordres, og man bliver pinligt bevidst om kroppens fysiske begrænsninger. Når blot en enkelt af vores sanser påvirkes, forandres Opfattelsen af rummets størrelse og kvalitet, balancen påvirkes, og det bliver vanskeligt at orientere sig.
‘Din blinde passager’ er en facinerende og kompleks oplevelse, der endnu en gang understreger Eliasons position som en af verdens førende interaktionskunstnere.
Skrevet af Ulf Dalvad Berthelsen
