ORDAPOTEK: MED LIVET SOM INDSATS
”Panikanfald. Tænderskæren. Navnløshed” – dette er nogle af de sjældne men alvorlige bivirkninger, man risikerer ved brugen af pronominer. Pas på! Det er med livet som indsats, når man kaster sig ud i at bruge sproget.
Undertegnede har trodset faren, købt et Ordapotek® og spist hele pakken. Der var også verber, substantiver, numeralier, interjektioner, adjektiver, artikler, konjunktioner, adverbier og præpositioner. Noget for enhver smag.
Spørg en digter eller på biblioteket, hvis der er mere, du vil vide!
Ordapoteket er skabt af Morten Søndergaard i samarbejde med Christian Ramsø. Det blev oprindeligt skabt til udstillingen LOVE i Nikolaj Kunsthal i 2010 men er blevet erhvervet i Kunsthal Nord i forbindelse med udstillingen ARTIST + BOOK. Her tematiseres forholdet mellem form og indhold. Bogen som objekt. Der er også værker af bl.a. Nina Kleivan og Henrik Have.
Tekst og foto: Ulf Dalvad Berthelsen
ANDERS BONNESEN VISER VEJ
Om Anders Bonnesens værker er skulpturer eller installationer er vanskeligt at svare entydigt på. Uanset hvilken betragtning man anlægger, er det dog klart, at rummet er en lige så betydningsfuld del af værkerne som selve de genstande, der udfylder det. Det samme gælder sproget, der enten i makuleret form eller som patchwork-statements er vævet eller syet ind i værkerne.
Man kan for tiden få syn for sagn ved at besøge Holstebro Kunstmuseum. Udstillingen, der bærer titlen ‘Hvis du ikke ved, hvor du skal hen, vil alle veje føre dig dertil’, udfolder sig i to rum – et åbent og et lukket. I det åbne rum møder man en gruppe af Bonnesens skilte-skulpturer. Gruppen minder om en galakse, hvor færdselstavlerne løsrevet fra deres normale kontekst viser alle eller ingen steder hen.
En central del af Bonnesens praksis er at skille velkendte ting ad og samle dem på ny. Færdselstavlerne er normalt entydige symboler, der viser os rundt i en velordnet verden, hvor vi kan bevæge os frem og tilbage og til højre eller venstre. Nu møder vi dem pludselig i en farvestrålende galakses uendelige og retningsløse rum, og med et rives tæppet væk under betragteren. Færdselstavlernes statiske og statsautoriserede betydning er forsvundet, og det bliver pludselig et eksistentielt problem at finde i den rigtige retning.
Udstillingens titel, der pryder døren ind til det andet rum, fortæller, at målet er nået. Man træder indenfor og får atter fast grund under fødderne. Men kun for en kort bemærkning. For når man kigger ned kan man ikke se bunden. Om dette er tilsigtet, er ikke til at sige, men den blå farve på ‘blindvej’-skiltene, der dækker gulvet, giver en fornemmelse af en uendelig dybde, der kun kan krydses via det net af stier, der dannes af de rød/hvide symboler på skiltene. Betragteren er havnet i en uendelig blindgyde.
I Bonnesens forbløffende rum findes der også patchwork-betrukne møbler og en skærm, hvis overflade er vævet af makuleret litteratur. Ligesom det var tilfældet med skilteskulpturerne, forsøger Bonnesen også med disse værker, at aftvinge materialet ny betydning ved at skille det ad og samle det påny. Patchwork-skriften opstår, idet ensartede og i sig selv betydningsløse stofstykker sys sammen til et møbelbetræk. Det er således den kunstneriske praksis, der i bogstaveligste forstand skaber betydning – fra stof til skrift. Papirtekstilet derimod er nærmere opløsning af eksisterende betydning, idet tætskrevne sider makuleres og væves sammen til en ensartet stuktur – fra skrift til stof.
Denne dobbeltbevægelse mellem materiale og mening synes sammen med gentagelsen at være en væsentlig motor i Bonnesens æstetiske praksis. Man møder den i så forskellige værker som bog-værket ‘Kongruens’ fra 2005, ‘Back to square one’ og ‘Wittgenstein – fejlcitat’ fra 2010 og altså i rigt mål på udstillingen ‘Hvis du ikke ved, hvor du skal hen, vil alle veje føre dig dertil’.
Tekst og foto: Ulf Dalvad Berthelsen