ABSTRAKTION & STOFLIGHED
Aestet.dk har tidligere skrevet om en gryende interesse for abstrakte udtryksformer blandt yngre og up-coming kunstnere. Denne tendens bekræftes af to aktuelle soloudstillinger på henholdsvis Henningsen Gallery og Galleri Jules Julian. Hos Henningsen kan man se Rasmus Høj Myginds udstilling Transparency, og hos Jules Julian kan man se Morten Ernlund Jørgensens udstilling Nye Arbejder.
Fællesnævneren er abstraktion og stoflighed. Begge kunstnere synes at stræbe efter den rene abstraktion helt og aldeles frigjort fra betydningsbærende elementer og referencer. Begge kunstnere arbejder også eksplicit med materialet, og stofligheden er et tema på begge udstillinger. Når repræsentationen suspenderes, er der ikke andet tilbage for publikum at iagttage end sporene af fremstillingsprocessen. Dette skal i Myginds tilfælde forstås meget bogstaveligt. Myginds billeder er fremstillet ved at præparere et lærred med farvepigment og efterfølgende støvsuge lærredet. Det, vi ser, er med andre ord sporene af det, der ikke er der længere.
Det er som om de begge afsøger grænserne for abstraktionen som metode. Hvor lidt kan man nøjes med? Er det en tilstrækkelig betingelse for et kunstværks eksistens, at der foreligger en kunstnerisk intention og en arbejdsproces? Tvivlen synes gemme sig i titlerne på begge udstillinger. Mygind taler om transparens. Transparens er en tilstand. Det er ikke noget man kan se. Det er noget man kan se igennem. Det der ikke er der. Det der er støvsuget væk. I fin forlængelse af dette taler Jørgensen om ‘nye arbejder’ – ikke ‘nye værker’. Arbejdet er processen – værket er resultatet.
Tekst og foto: Ulf Dalvad Berthelsen
